Center for udsatte børn

Vi arbejder i øjeblikket på at etablere et center for udsatte børn, også kaldet et akutcenter, i bydelen Libertad i Byen Butuan.

Projektets målsætning er at sikre udsatte børns rettigheder i forhold til sundhed, omsorg, sikkerhed og retten til skole-gang.

Akutcentret vil bidrage til at styrke barnets faglige og sociale kompetencer, samt forbedre deres nuværende situation.

Børnene kan dagligt henvende sig i centret og modtage støtte og vejledning i, samt hjælp til hvordan de kan forbedre deres nuværende situation.

Der udarbejdes en handlingsplan for hvert barn som er omfattet af projektet, på baggrund af børnenes behov, så vi kan støtte børnene bedst muligt i at resocialisere sig i samfundet. 

Hvormed den negative sociale spiral, som har hærget flere generationer, vil blive brudt. 

Akutcentret går forud for etableringen af en egentlig børneby for forældreløse gadebørn, hvor erfaringerne fra akutcentret i høj grad vil blive inddraget.

Støt os ved at donere et pengebeløb som vi så kan købe byggematerialer for, så vi kan få etableret akutcentret snarest muligt. Din støtte betyder meget.

Kontakt os gerne hvis du ønsker mere information om projektet. Følg os også på Facebook.

Her et billede af den grund vi har fået doneret til projektet fra den lokale regering, foran den overdækkede basketball bane. Grunden er på ca. 500 m2.